Eventifly overholder EU’s Persondataforordning (2016/EF/679), også kaldet “GDPR.”
1. Om nærværende Politik
1.1 Definitioner
”Tjenester” henviser til Eventiflys tjenester og funktioner, som gøres tilgængelige online (via Eventiflys websteder), offline (f.eks. support) og via mobile applikationer.
”Indhold” henviser til materiale som data, tekst, designelementer, lyd, video osv., som gøres tilgængeligt af Eventifly.
”Arrangør” henviser til eventarrangører eller -initiativtagere, der bruger Tjenesterne til at oprette og fremme deres events.
”Forbruger” henviser til alle, der bruger Tjenesterne til at bruge oplysninger, købe billetter, deltage i Events osv.
”Brugere” eller ”du”/”dig” er en generel term for Arrangører, Forbrugere og tredjeparter, der bruger Tjenesterne.
“Eventifly”, “vi”, “os” eller “vores” henviser til Eventiflys websted(er), apps, fysiske lokaliseringer, medarbejdere, andre repræsentanter osv.
“Persondata” – oplysninger, der indsamles fra Brugere, der er tilknyttet eller kan bruges til at identificere en person.
1.2 Enheden Eventifly
Såfremt du tilgår Eventiflys platform fra domænerne: Eventifly.dk, eventifly.com, indgår du kontrakt med følgende enhed:
MyD2App ApS
Christian XI´s gade, 10, 1
1111 København K
Danmark
CVR-nr. DK36474106
Alle meddelelser skal sendes til info@eventifly.dk
1.3 Tjenesternes omfang
Eventifly yder følgende tjenester:
Visning og angivelse af events, der er indsendt af Arrangøren
Accept og behandling af online bestilling af billetter til events
Levering af et bekræftelsesnummer til Forbrugerne for deres transaktion og deres billet
Hjælp til eventarrangører i markedsføringen af deres events for de relevante deltagere
Levering af værktøjer og platform til eventarrangører til at oprette, administrere, udstede billetter til og reklamere for deres events
Fuldstændige beskrivelser af specifikke tjenester kan ses på de relevante Eventifly-sider.
1.4 Ikke-persondata
Oplysninger, der ikke kan bruges til at identificere en bestemt person, betragtes som “Ikke-persondata.” Eventifly kan indsamle sådanne Ikke-persondata, når brugere interagerer med Tjenesterne. Bestemmelserne i nærværende Politik om beskyttelse af Persondata gælder ikke for Ikke-persondata.
2. Typer af Persondata, der indsamles
Når Brugerne interagerer med Eventifly via Tjenesterne, kan vi indsamle Persondata. Dette kan både være på egne vegne og på vegne af en Arrangør, der bruger vores Tjenester til at administrere og gøre reklame for events. Denne skelnen er vigtig for så vidt angår databeskyttelse i EU. Flere oplysninger derom gives senere i nærværende Politik om beskyttelse af Persondata.
2.1 Data om alle Brugere
Oplysninger, der gives af Brugere:
Brugere kan dele Persondata med Eventifly, når de frivilligt afgiver sådanne oplysninger, når de bruger Tjenesterne. Dette omfatter registrering med en Brugerkonto, når de kontakter Eventifly med spørgsmål, svarer på undersøgelser eller gennemser Tjenesterne.
De Persondata, der indsamles af Eventifly, omfatter blandt andet Brugerens navn, e-mailadresse og øvrige oplysninger, der gør, at Brugerne kan blive identificeret.
Oplysninger, der indsamles automatisk.
Tekniske data, der sendes fra Brugerens computer eller mobilenhed, når de bruger Tjenesterne, kaldes ”Automatiske Data”.
Automatiske Data kan blandt andet omfatte identifikatorer, der er tilknyttet denne enhed (f.eks. IP-adresse), enhedens eller browserens karakteristika, aktivitetsstatistikker ved brug af Tjenesterne og andre data, der indsamles via cookies og lignende sporingsteknologier.
Ønsker du flere oplysninger om, hvordan vi bruger cookies og lignende sporingsteknologier, henvises til vores Cookieerklæring.
Eventiflys websted bruger Google Analytics, som er en tjeneste, der overfører data om webstedets trafik til Google-servere. Google Analytics identificerer ikke individuelle brugere og knytter ikke din IP-adresse til andre data, som er i Googles besiddelse. Rapporter fra Google Analytics bruges til at hjælpe os med at forstå webstedets trafik eller websidens brug.
Du kan til enhver tid fravælge denne sporing ved at aktivere indstillingen ”Do Not Track” i din browser.
Når en Brugers Persondata afgives, kan de knyttes til andre Ikke-persondata, som er indsamlet af Eventifly eller tredjeparter. I så fald behandler Eventifly de kombinerede data som Persondata, indtil de ikke længere kan knyttes til eller bruges til at identificere en Bruger.
2.2 Data om Arrangører
Eventifly indsamler yderligere Persondata om Arrangører, der bruger Tjenesterne.
Oplysninger, der gives af Arrangører:
For at muliggøre udbetaling til Arrangørerne indsamler Eventifly de nødvendige finansielle oplysninger (f.eks. bankkontooplysninger) direkte fra Arrangørerne.
Oplysninger, der indhentes fra andre kilder:
Endvidere kan Eventifly anmode om og indsamle Persondata fra tredjepartskilder, herunder websteder, betalingsbehandlingspartnere, Arrangørens bank osv.
2.3 Data om Forbrugere
Eventifly indsamler yderligere Persondata om Forbrugere, der bruger Tjenesterne.
Oplysninger, der gives af Forbrugere:
Brugere, der registrerer sig til betalingsevents, afgiver finansielle oplysninger som kreditkortoplysninger og faktureringsadresse. Nogle af disse oplysninger kan udgøre Persondata.
Endvidere kan Arrangørerne bede om at indsamle praktisk taget alle oplysninger fra Forbrugere, når Forbrugerne registrerer sig til en Arrangørs event, der er angivet på Tjenesterne. Eventifly kontrollerer ikke sådanne Persondata, der er indsamlet af Arrangøren. Alle Persondata, der indsamles på vegne af en Arrangør, gøres tilgængelige for Arrangøren i overensstemmelse med ”Videregivelse og Overdragelse af Persondata” nedenfor.
Oplysninger, der indhentes fra andre kilder:
Endvidere kan Eventifly anmode om og indsamle Persondata fra tredjepartskilder, herunder Arrangører, sociale medier, andre Forbrugere, betalingsbehandlingspartnere, udstederen af kreditkortet osv.
3. Sådan bruges Persondata
Persondata kan bruges som følger:
3.1 Specifikke formål
Alle Persondata, der gives i forbindelse med et specifikt formål, kan bruges af Eventifly i forbindelse med det formål. Hvis du for eksempel kontakter Eventifly på e-mail, bruger vi de Persondata, du afgiver, i vores svar, og vi svarer på den angivne e-mailadresse.
3.2 Brug af Tjenesterne
Hvis du afgiver Persondata for at bruge Tjenesterne, bruges de Persondata til at give dig adgang til Tjenesterne og til at analysere din brug af Tjenesterne.
3.3 Interne formål
Eventifly kan bruge dine Persondata til interne forretningsformål, for eksempel til at hjælpe os med at forbedre Tjenesternes Indhold og funktionalitet, til at forstå vores Brugere, forhindre ulovligheder, gennemtvinge Tjenestevilkårene og generelt administrere Tjenesterne og Eventiflys virksomhed.
Eventifly anvender en AI-løsning i form af anbefalingsmotor med det formål at vise det meste relevante indhold på Eventiflys hjemmeside og i de emails, som Eventifly har lov til at sende ud til Brugerne. Eventifly deler derfor dine købs data og andet data opsamlet gennem cookies med denne anbefalingsmotor.
3.4 Markedsføringskommunikation
Afhængig af dine markedsføringspræferencer og det afgivne relevante samtykke kan vi bruge dine Persondata til at kontakte dig til markedsførings- og reklameformål, for eksempel til at informere dig om kommende events, dele reklamemateriale med dig og vise reklamemæssigt Indhold på Tjenesterne.
Eventifly forbeholder sig retten til at markedsføre Eventiflys og/eller Arrangørens produkter og tjenester, som svarer til dem, du tidligere har købt, for dig.
Se ”Fravalg” nedenfor for at få oplysninger om, hvordan du kan fravælge Eventiflys Markedsføringskommunikation.
3.5 Andet
Såfremt dine Persondata skal bruges på en måde, der ikke er i overensstemmelse med nærværende Politik om beskyttelse af Persondata, oplyser vi dig om dette forud for eller mens vi indsamler Persondata og indhenter dit samtykke forud for brug deraf.
3.6 Dataaggregering
For at forbedre vores Tjenester kan vi foretage undersøgelser om Brugernes demografi, interesser og adfærd på baggrund af Persondata og andre indsamlede oplysninger. Vi gennemfører typisk disse undersøgelser aggregeret, hvilket betyder, at det ikke identificerer en individuel Bruger.
Persondata, der ikke er i aggregeret form, betragtes som Ikke-persondata for så vidt angår nærværende Politik om beskyttelse af Persondata.
4. Videregivelse og overdragelse af Persondata
4.1 Intet salg af Persondata
Eventifly sælger ikke Persondata til tredjeparter, herunder annoncører.
Under visse omstændigheder, som er angivet nedenfor, kan vi videregive eller overdrage dine Persondata til specifikke tredjeparter uden yderligere varsel.
4.2 Forretningsafståelse
Som led af at drive forretning kan Eventifly sælge eller købe aktiver eller andre virksomheder.
Persondata kan være en del af aktiver, der overdrages i tilfælde af fusion, omstrukturering eller lignende. Du anerkender og accepterer, at en efterfølger til eller opkøber af Eventifly eller deres aktiver har ret til at bruge dine Persondata og øvrige oplysninger i overensstemmelse med vilkårene i nærværende Politik om beskyttelse af Persondata.
4.3 Datterselskaber, associerede selskaber og moderselskaber
Dine Persondata kan også deles med Eventiflys moderselskaber, datterselskaber eller associerede selskaber for så vidt dette er i overensstemmelse med nærværende Politik om beskyttelse af Persondata. Sådanne enheder er forpligtede til at opretholde Persondata i overensstemmelse med nærværende Politik om beskyttelse af Persondata.
4.4 Tjenesteudbydere
Ved at bruge tredjepartslogin, f.eks. Facebook-login, overføres oplysninger mellem tredjeparten og Eventifly. For yderligere oplysninger henvises til den relevante tredjeparts politik om beskyttelse af persondata. Sådanne login-metoder er valgfri og kan til enhver tid fravælges.
Eventifly kan dele dine Persondata med tredjeparts tjenesteudbydere, som behandler Persondata på vegne af Eventifly for at udføre visse forretningsrelaterede funktioner. Disse virksomheder omfatter vores markedsføringsbureauer, database tjenesteudbydere, e-mailudbydere og andre som angivet i listen over Underdatabehandlere.
Såfremt vi antager en anden virksomhed til at udføre sådanne funktioner, kan vi give dem oplysninger, herunder Persondata, som er nødvendige for, at de kan udføre deres opgave.
4.5 Arrangører
Når Forbrugere køber billetter til, registrerer sig til eller donerer penge til en event via eventsiden på Tjenesterne, giver vi de indtastede Persondata til eventens Arrangør.
En Arrangør kan også udpege en tredjepart til at oprette en event på sine vegne (”Tredjepartsarrangører”). I så fald kan Eventifly give dine Persondata til Tredjepartsarrangørerne på vegne af Arrangørerne. Eventifly er ikke ansvarlig for disse Arrangørers eller deres Tredjepartsarrangørers handlinger for så vidt angår dine Persondata.
Det er vigtigt, at Forbrugerne gennemgår Arrangørernes eller Tredjepartsarrangørernes gældende politikker, inden de afgiver Persondata eller andre oplysninger i forbindelse med den event.
4.6 Tredjepartsforbindelser
Brugere kan forbinde deres Eventifly-konto til andre konti på tredjepartstjenester som Facebook. I så fald kan Eventifly bruge oplysninger om Brugernes tredjepartskonti i overensstemmelse med nærværende Politik om beskyttelse af Persondata.
4.7 Juridiske oplysninger
Vi kan videregive dine Persondata, hvis det er påkrævet i henhold til loven, eller hvis vi i god tro mener, at en sådan handling er nødvendig for at overholde en juridisk forpligtelse, beskytte vores rettigheder og interesser, forhindre eller undersøge ulovligheder i forbindelse med Tjenesterne, beskytte vores Brugeres eller offentlighedens sikkerhed eller beskytte mod juridisk ansvar.
5. Opbevaring og håndtering af Persondata
Dine Persondata kan opbevares af Eventifly eller tredjeparter, som Eventifly overfører disse data til i overensstemmelse med nærværende Politik om beskyttelse af Persondata.
Vi træffer alle rimelige foranstaltninger for at beskytte dine Persondata mod tab eller misbrug. Der gives dog ingen garantier for, at netværk, teknisk udstyr eller digital overførsel er helt sikkert eller fejlfrit. Derfor skal Brugerne overveje, hvilke oplysninger, de sender til os elektronisk. Dette er vigtigt at huske på, når Persondata videregives.
Vi sørger for, at vores Brugeres Persondata håndteres af medarbejdere, der har tilladelse dertil. Såfremt en sådan tilladelse inddrages eller udløber, sørger vi for, at disse medarbejderes adgang til Persondata øjeblikkeligt ophører. Disse medarbejdere er også underlagt relevante love om databeskyttelse.
6. Din kontrol over dine Persondata
Brugere kan anmode om adgang til de Persondata, som Eventifly har om dem. Brugere kan også bede Eventifly om at rette, opdatere eller slette Persondata om dem.
Hvis du er en registreret Bruger, kan du udøve disse rettigheder ved at logge ind og besøge siden ”Mine Data”. Både registrerede og ikke-registrerede Brugere kan også udøve deres rettigheder ved at kontakte os direkte ved at sende en e-mail til support@eventifly.dk.
Hvis Brugere beder Eventifly om at slette deres Persondata, har Eventifly tilladelse til at slette eller anonymisere disse Persondata, selvom handlingen fjerner disse Persondatas tilgængelighed for Arrangøren.
Forbrugerne skal dog forstå, at selvom deres Persondata slettes eller anonymiseres på den måde, kan dataene stadig være tilgængelige i Arrangørens egne databaser i tilfælde, hvor Eventifly overførte sådanne data til Arrangøren inden modtagelse af Brugerens anmodning om at slette eller anonymisere dem.
Eventifly behandler og svarer på alle anmodninger om opdatering/sletning af data i overensstemmelse med gældende ret, dog opfordres Forbrugerne til at kontakte Arrangøren/Arrangørerne direkte med alle anmodninger vedrørende sletning af Persondata.
Du forstår og accepterer, at du altid er ansvarlig for dine login-oplysninger (dvs. bruger-ID, password, kortnummer, sikkerhedsspørgsmål og -svar osv.). Dette ansvar gælder, selvom du ændrer dine login-oplysninger. Disse oplysninger skal til enhver tid holdes fortrolige og må ikke deles med eller videregives til andre. Hvis dine login-oplysninger afsløres, eller hvis du har mistanke om, at andre har fået dem at vide eller har fået kendskab til dem, er du ansvarlig for at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse af de vilkår og betingelser, du accepterede, da du oprettede dine login-oplysninger. Du skal også straks informere Eventifly.
7. Opbevaring af Persondata
Eventifly kan opbevare en Brugers Persondata, så længe Brugeren er registreret til at bruge Tjenesterne. Du kan til enhver tid lukke din konto ved at kontakte os.
Eventifly kan opbevare Persondata i en længere periode, som det tillades eller kræves i henhold til gældende love. Selv efter vi sletter dine Persondata, kan de stadig forefindes på f.eks. backupmedier i en længere periode, dette af juridiske årsager eller til legitime eller lovlige forretningsformål.
8. Cookies og andre sporingsteknologier
Vi henviser til vores Cookieerklæring for yderligere oplysninger om vores brug af cookies og andre tilsvarende teknologier.
9. Brugervalg
Brugere har flere valg, når det gælder deres Persondata:
9.1 Begrænset afgivelse af Persondata
Du kan altid gennemse Tjenesterne uden at afgive Persondata eller ved blot at afgive begrænsede Persondata. Vælger du dette, kan det være, at du ikke kan bruge en vis funktionalitet for Tjenesterne. For eksempel kræves dit navn og din e-mailadresse, så Arrangørerne kan sælge dig billetter.
9.2 Fravalg
9.2.1 Markedsføringskommunikation fra Eventifly
Eventifly kan sende Brugerne elektronisk markedsføringskommunikation afhængig af Brugernes kontoindstillinger og afgivne samtykke.
Brugerne kan til enhver tid ”fravælge” modtagelse af en sådan kommunikation ved at bruge linket ”Afmeld” i bunden af en sådan kommunikation.
9.2.2 Sociale notifikationer
Hvis Brugerne forbinder deres Facebook-konto eller tilmelder sig integration på andre sociale medier, der omfatter sociale notifikationer, modtager Brugerne sådanne sociale notifikationer. Brugerne kan til enhver tid administrere sociale notifikationer direkte på de relaterede sociale konti eller slå disse konti fra Eventifly.
9.2.3 Responsive meddelelser og transaktionsmeddelelser
Visse elektroniske meddelelser fra Eventifly er responsive over for Brugeranmodninger. For eksempel skal Eventifly e-maile en billet på vegne af Arrangøren til andre Brugere, som køber den på platformen.
Tilsvarende svarer Eventifly på e-mails, der sendes til vores kundeserviceteam, via den oplyste e-mailadresse.
Disse responsive meddelelser og transaktionsmeddelelser vil altid blive sendt på trods af Brugerens status ”Fravælg”.
9.2.4 Datalagring
Uanset din ”Fravælg”-status kan vi lagre dine Persondata i overensstemmelse med nærværende Politik om beskyttelse af Persondata. Vi vil dog ikke længere bruge disse data til at kontakte dig.
Bemærk: Arrangører, som har modtaget dine Persondata i overensstemmelse med nærværende Politik om beskyttelse af Persondata, kan fortsætte med at bruge de Persondata til at kontakte dig, hvis din egen politik om beskyttelse af persondata tillader det. De må dog ikke længere bruge Eventiflys platform til det.
10. Udelukkelser
10.1 Persondata, som Brugere giver til andre
Nærværende Politik om beskyttelse af Persondata gælder ikke for Persondata, som en Bruger kan give til en anden Bruger via Tjenesterne eller på anden vis. Dette omfatter Persondata, som gives til Arrangørerne på eventsider eller oplysninger, der slås offentligt op på Tjenesterne.
10.2 Links til tredjepartssider
Nærværende Politik om beskyttelse af Persondata gælder kun for Tjenesterne. Eventiflys Tjenester kan indeholde links til andre websteder, der ikke drives eller kontrolleres af Eventifly (”Tredjepartswebsteder”).
De politikker og procedurer, der er beskrevet i nærværende Politik om beskyttelse af Persondata, gælder ikke for Tredjepartswebsteder. Links fra Eventifly til Tredjepartswebsteder indebærer på ingen måde, at Eventifly godkender eller har gennemset disse websteder. Vi foreslår, at Brugerne kontakter webstederne direkte for yderligere oplysninger om deres politikker om beskyttelse af persondata.
11. Brugere under 17
Hvis du er 16 år eller derunder, bedes du få dine forældres/værgers tilladelse i forvejen, når du giver personlige oplysninger til Eventifly.
12. Løbende ændringer i Politikken om beskyttelse af Persondata
Eventiflys Tjenester og art kan ændre sig fra tid til anden. Derfor kan vi finde det nødvendigt at opdatere eller ændre nærværende Politik om beskyttelse af Persondata. Eventifly forbeholder sig til enhver tid retten til at gøre dette. Vi kan, men skal ikke, give dig yderligere varsel om sådanne opdateringer via e-mail eller notifikationer på Tjenesterne.
Brugere opfordres til jævnligt at gennemgå nærværende Politik om beskyttelse af Persondata, især inden afgivelse af Persondata til Eventifly. Fortsat brug af Tjenesterne efter opdateringer eller ændringer i nærværende Politik om beskyttelse af Persondata betragtes som accept af ændringerne.
Hvis en Bruger finder ændringerne til Politikken om beskyttelse af Persondata uacceptabel, skal Brugeren ophøre enhver brug af Tjenesterne.
13. Løsning af konflikter
Hvis du har en klage over Eventiflys praksis vedrørende brugen af Persondata, bedes du skrive til os på: support@eventifly.dk. Vi træffer rimelige foranstaltninger for at samarbejde med dig i et forsøg på at løse din klage.
14. Overførsel af Persondata til et tredjeland
Vi kan overføre dine personlige oplysninger til lande ud over det land, du er bosiddende i. Serverne til vores websteder er primært placeret i EU. Vores koncernselskaber og tredjeparts tjenesteudbydere og partnere driver dog virksomhed i flere forskellige lande, herunder USA. Det betyder, at når vi indsamler dine personlige oplysninger, kan vi behandle dem i et af de lande.
Vi implementerer passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personlige oplysninger i de lande i overensstemmelse med nærværende Politik om beskyttelse af Persondata ved i vores kontrakter med leverandører og andre at sikre, at beskyttelsesniveauet er i overensstemmelse med GDPR. Vi indgår kontrakter med tredjepartsvirksomheder, der behandler dine data, og kan sende oplysninger til USA. Disse tredjepartsvirksomheder skal følge Standardkontraktbestemmelser ved dataoverførsel mellem EU og ikke-EU-lande. Disse er udstedt af Europa-Kommissionen.
Cookieerklæring
Denne cookieerklæring forklarer, hvordan Eventifly bruger cookies og lignende teknologier til at genkende brugere, der besøger vores websteder eller mobile applikationer (”online egenskaber”) eller et andet websted, underdomæner osv., der henviser til denne cookieerklæring.
Forklaring på cookies
Cookies er små datafiler, der anbringes på din computer eller mobile enhed, når du besøger et websted. Cookies anvendes i stort omfang af ejere af websteder for at få deres websteder til at fungere og levere rapporteringsoplysninger.
Cookies, der indstilles af webstedets ejer (i dette tilfælde Eventifly), kaldes ”førstepartscookies”. Cookies, der indstilles af parter, der ikke er webstedets ejer, kaldes ”tredjepartscookies”. Tredjepartscookies gør det muligt at yde tredjepartsfunktioner eller -funktionalitet på eller via webstedet. De parter, der indstiller disse tredjepartscookies, kan genkende din computer, når den besøger det pågældende websted, og når den besøger visse andre websteder.
Eventiflys brug af cookies
Visse cookies kræves af tekniske årsager, for at vores online egenskaber kan fungere korrekt. Disse betragtes som ”strengt nødvendige” cookies. Andre cookies lader Eventifly spore og sigte på vores brugeres interesser for at gøre deres oplevelse bedre.
De specifikke typer cookies og deres funktion beskrives nedenfor. Bemærk, at typerne af cookies kan variere afhængigt af den specifikke Eventifly-egenskab.
Vigtige førstepartscookies
Disse cookies er strengt nødvendige for at kunne levere tjenesterne til dig eller for at gøre det muligt for dig at bruge dele af webstedet. Da disse cookies er strengt nødvendige for at kunne levere de online egenskaber, kan de ikke afvises. Brugere kan blokere eller slette disse cookies ved at ændre deres browser-indstillinger. (Læs mere i ”sådan styres cookies” nedenfor). Bemærk, at brugeren derved eventuelt ikke kan bruge visse funktioner, eller at Eventifly-egenskaben kan svigte.
Cookies til analyse og brugertilpasning
Disse typer cookies lader os indsamle oplysninger, der hjælper os med at forstå, hvordan Eventiflys websteder og applikationer anvendes, måle effektiviteten af vores markedsføringsarbejde og hjælper os med at tilpasse vores online egenskaber til de relevante brugere. De indsamles på baggrund af brugerens udtrykkelige samtykke. Disse cookies afvises ved at følge de trin, der er beskrevet under ”sådan styres cookies” nedenfor.
Er cookies på sociale netværk tilladt?
Ja. Sociale cookies anvendes til at lade brugere dele indhold eller events gennem sociale tredjepartsnetværkssider. De kan også anvendes af sådanne sociale netværk til reklameformål.
Målrettet reklamearbejde
i benytter ikke tredjepartsannoncering på vores online egenskaber. Arrangører, der angiver events på Eventifly, må dog bruge dine oplysninger til at tilbyde annoncering, som de finder relevant i forhold til dine interesser. Arrangører kan bruge teknologi, der lader dem måle, hvor effektiv deres annoncering er. Ingen oplysninger, der indsamles for sådanne aktiviteter, lader arrangører eller Eventifly identificere dit navn, dine kontaktoplysninger eller andre personlige oplysninger, medmindre du vælger at afgive dem.
Sådan styres cookies
Du kan altid vælge, om du skal acceptere eller afvise cookies ved at ændre dine browserindstillinger eller ved at kontakte support@eventifly.com . Du kan finde flere oplysninger om dette i din browsers hjælpemenu. Du kan fortsætte med at bruge Eventiflys online egenskaber, selvom du afviser cookies via din browser. Din adgang til visse funktionaliteter kan dog begrænses.
Løbende opdateringer af denne cookieerklæring
Vi kan når som helst opdatere denne cookieerklæring af driftsmæssige eller juridiske årsager. Du bedes besøge denne cookieerklæring jævnligt for at holde dig opdateret om din brug af cookies og relaterede teknologier.
Yderligere oplysninger
Såfremt du har spørgsmål om Eventiflys brug af cookies eller andre teknologier, bedes du sende os en e-mail på support@eventifly.dk.
Uanset om du planlægger din allerførste begivenhed, eller det er din hidtil største, gør vi processen for billetsalg utrolig enkel.
Gå ikke glip ikke spændende arrangementer! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret.